Copy

Nyheder fra turisme- og oplevelsesøkonomien i Danmark


Velkommen til de allerførste modtagere af ORANGE elevators allerførste nyhedsbrev. ORANGE elevator har længe drømt at fortælle mere om de mange spændende ting vi oplever i den danske turisme- og oplevelsesøkonomi. Det er vores første forsøg på et nyhedsbrev, som vi vil sende ud 5-6 gange pr. år. I er kun 17 modtagere, og vi kender jer ikke alle sammen. Men vi er super glade for, at I deler vores interesse for området. Måske bliver vi flere på sigt.

Det er virkelig et blandet billede, vi oplever lige nu rundt omkring i de danske turisme- og oplevelsesøkonomiske virksomheder. Nogle virksomheder har det super godt, mens andre kæmper for livet. Vi håber alle får en god jul og et godt nytår. Og at 2022 kan blive et år, hvor ord som ”hjælpepakker”, ”restriktioner” m.fl. forsvinder fra vores hverdagsnak.

Et fast indslag i vores nyhedsbrev er "Månedens Case". Det kan være noget sjovt, noget spændende eller noget profitabelt som vi tænker, andre kan bruge. I afsnittet "Uden For Andedammen" besøger vi et projekt uden for Danmarks grænser, som vi synes er interessant. "ORANGE Misundelighed" handler om de ideer eller detaljer, vi virkelig gerne vil have fundet på selv. Vi kommer de dejligste og mærkeligste steder i Danmark. Derfor møder vi ofte helt unikke virksomheder, der ikke bliver fremhævet de fleste andre steder. Afsnittet "ORANGE Hemmelighed" er vores hyldest til en lille virksomhed, som vi anbefaler. Vi hjælper mange virksomheder med SEO, strategi, markedsføring mm. I "Månedens Fif" kommer vi med et lille tip, der kan være til hjælp inden for disse områder.


Månedens Case


Fjordbobler i Mariager

Fjordboblerne hos Mariager Camping er en slags outdoor hotelværelser (ikke glamping), der ligner noget fra en månebase. Designet stammer faktisk fra NASA, så det er næsten rigtigt. Fjordboblerne er sjove og en virkelig god forretning med en pris på +1.200 DKK pr. nat. Det er også en god case, fordi det er en ret billig presseindsats, der skabte meget af interessen - og salget - på projektet. En god artikel i Politikken gav en stor efterspørgsel. Første sæson har været en så stor succes, at campingpladsen har planer om to nye, unikt indrettede bobler, der står klar til foråret 2022.

Et sjovt navn, et unikt design og presseomtale har været en god opskrift på succes.


Læs mere om fjordboblerne


Uden For Andedammen


Jerntæppe-ruten (Cykelruten N13)

Cykelrejser er hotte i Europa, og vi er vilde med N13 (selvom det er et kedeligt navn). Faktisk er vi vilde med N13, fordi denne cykelrute har et gennemgående tema. Ruten følger det gamle jerntæppe ned igennem Europa. Fra Murmansk til lige nord for Istanbul - i alt mere end 9950 km. Det får jo en tur fra Danmark til Paris til at ligne i søndagstur, men du behøver nok heller ikke tage hele turen på én gang. Det er en genial idé at lægge en cykeltur langs den gamle skillelinje, hvor gæsterne bliver klogere på historien, mens de oplever Europa.

Flere ruter ville tegne en stærkere profil ved at have fokus på specifikke temaer og målgrupper.


Besøg cykelruten N13's hjemmeside


ORANGE Misundelighed


Rørvig Centrets værelser med fag-temaer

Rørvig Centret er et hotel og konferencecenter ejet af fagforbundet 3F, der repræsenterer en række faggrupper. Det har givet centret den sjove idé at indrette værelser med disse faggrupper som temaer. Så hvis du befinder dig i Nordsjælland og godt kunne tænke dig at vide, hvordan det føles at sove på et postkontor, i en købmandsbutik eller et snedkerværksted, så skal du tage til Rørvig Centret. Vores favorit er nok hotelværelset med hotel-tema.

Direktøren, Pernille Ottesen, og hendes team har haft modet til at indrette værelserne individuelt med kobling til deres eget ophav. Simpelt og super godt tænkt. Vi ville ønske, at det havde været vores idé😀


Besøg Rørvig Centrets hjemmeside


ORANGE Hemmelighed


Arnfeldt Hotel

Arnfeldt Hotel på Ærø er et hyggeligt hotel med en skøn beliggenhed ved havnen i Ærøskøbing. Samtidig har det en restaurant, der virkelig bør fremhæves. De beskriver den selv som et uformelt gourmetkøkken, baseret på enkle dogmer om lokale råvarer, smagsintensitet og høj kvalitet. Det er nok lidt en underdrivelse. Det er utrolig vildt og er efter vores mening helt i toppen af danske restauranter. Hvis du skal have en top-oplevelse, der adskiller sig lidt, så anbefaler vi Arnfeldt Hotel.


Besøg Arnfeldt Hotels hjemmeside


Månedens Fif


PageSpeed Insights

Oplevelses- og turismevirksomheder kan gøre meget for at øge trafik til hjemmesiden ved at arbejde målrettet med placering på Google gennem søgemaskineoptimering (SEO). Det har direkte betydning for, hvor mange der finder din hjemmeside, og derfor er det noget, du bør arbejde med. En af de ting, der betyder noget for Googles rating af din hjemmeside, er, hvor hurtig den er at indlæse.

Her har folkene fra Google faktisk været så søde at lave et nemt lille online værktøj ved navn PageSpeed Insights, der både kan vise dig, hvor hurtigt din side indlæses og fortælle hvad der kan forbedres. Det er typisk noget så simpelt, som at nogle billeder er for store og bør komprimeres.
Klik på linket til højre og find din egen hjemmesides rating på under et minut. Du vil sikkert blive overrasket.


Prøv PageSpeed Insights



Vi håber, at dette korte format med links fungerer for dig. Hvis du har spørgsmål, input, ønsker eller noget andet, må du gerne kontakte os på hello@orangeelevator.com

God jul

Hilsen

ORANGE elevator


FacebookLinkedINSend os en mailOrange Elevators hjemmeside


ORANGE elevator er et konsulentbureau med speciale inden for turist- og oplevelsesøkonomien. Vi har små og store kunder fordelt over hele landet. Ring på 22481740 hvis vi kan hjælpe dig med noget.







This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
ORANGE elevator · Flæsketorvet 68, 1 · Copenhagen 1711 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp