Vælg en side

Tour de Operatør – Next Step N1 & N8

Opgave

På opdrag af Dansk Kyst- og naturturisme udviklede ORANGE elevator tematiserede cykel-pakker langs Vestkystruten N1 samt markedsføring af ruten og pakkerne til turoperatører fra bl.a. det tyske og hollandske marked. Målet med både kataloger og markedsføringsindsats var at få cykelrejsebureauerne til at lave nye rejser på Vestkystruten (N1) samt Østersøruten (N8).

 

Vores rolle

ORANGE elevator afviklede en udførlig inddragelsesproces med relevante turismeaktører langs ruten, og stod for udarbejdelsen af forslag til et program for en FAM-trip (familiarization trip) langs cykelruterne. ORANGE elevator udviklede hertil alt indhold samt grafisk opsætning af de endelige kataloger. Desuden udvikledes der en pjece med gode råd vedrørende planlægning og afvikling af FAM-trips.

 

Resultater

Fem kataloger med tematiske ture på forskellige udsnit af N1-ruten i dansk-, engelsk- og tysksprogede versioner. Turene var beskrevet med dagsruter, seværdigheder og overnatningsmuligheder og sat grafisk flot op. Katalogerne blev sendt ud til en række cykelrejsebureauer i Europa og Nordamerika. Der blev desuden udviklet en pjece med gode råd om FAM-trips, der blev sendt ud til relevante destinationer.

Kunde

Dansk Kyst- og Naturturisme  

Mission

Udvikling og markedsføring af den nationale cykelrute N1  

Årstal

2022