Vælg en side

Waterman Travel

Opgave

Waterman Travel ønskede strategisk rådgivning til udvikling af et grønt koncept for cykelrejser. Bureauet udbyder cykelrejser til egne kunder, men ønskede rådgivning om, hvordan de samtidigt kunne være samarbejdspartner (incoming-bureau) for bureauer på Danmarks nærmarkeder, der arbejder med cykelturisme.  

Vores rolle

ORANGE elevator udviklede en miljøstrategi med krav til produkter og samarbejdspartnere. Vi udviklede strategien i tæt samarbejde med Waterman Travel gennem en serie af møder hos kunden.

 

Resultater

ORANGE elevator udviklede et koncept for cykelrejser med strategiske nedslag, der peger på miljømæssige styrker og udfordringer ved rejseformen. Dette omfattede samtidig en beskrivelse af, hvordan man opererer og promoverer sig som incoming-bureau. Opgaven blev suppleret med forslag til udvikling af virksomhedens hjemmeside, så den afspejler de værdier og de produkter, Waterman Travel vil udbrede som cykel-incoming-bureau. Der blev desuden udviklet en kommunikationsplan, der indeholdt en beskrivelse af, hvordan der kan arbejdes strategisk med at tiltrække potentielle cykelturister.

Kunde

Waterman Travel

Mission

Forretningsudvikling og grøn strategi

 

Årstal

2022