Vælg en side

Aktiv Ferie

Cykling, vandreture og meget andet

Man rører ikke i dag oplevelsesøkonomi uden at have et øje på aktiv ferie / outdoor; den til stadighed hastigt voksende turismeform i verden og i Danmark. Fra SIT-eksperter til weekendkrigernes behov for at opleve aktiv ferie, rådgiver vi aktører og destinationer om best practice.

Vandring og løb i natur og urbane områder, cykling og mountainbiking on- og offroad, vandsport fra SUP og Kitesurf, klatring i trætoppe og selvudvikling på retreats.

Vi har rådgivet om – og aktivit sikret – bedre dialog med kunder i disse kategorier såvel som øget forståelsen for, hvad SIT-kunder kan gøre for en forretning, hvis du har det rette fokus.

Orange elevator Marketing

Arbejdet med aktiv ferie

 

Hos ORANGE elevator har vi arbejdet med mange aspekter af aktiv ferie og outdoor. Både udvikling af cykelruter og vandrestier og med at hjælpe hoteller med at tilpasse deres tilbud, så de bliver attraktive for de gæster, der tager på aktiv ferie.

Cykelturisme

Cykelturisme er et voksende marked, og det giver god mening at kigge på denne målgruppe, hvis du har et hotel, der ligger i et område, der er attraktivt for cykelturister. I Tyskland er cykelturismen kæmpestor, og de kigger i større og større grad mod Danmark. Vi har kontakt til flere af de største tyske cykelrejsebureauer og har hjuplet dem med at skabe kontakt til danske aktører.

Et hotel, der gerne vil tiltrække cykelturister, bør sørge for at have de faciliteter, der skal til for at være velegnet til formålet. Det vigtigste punkt her er at have et aflåst sted, hvor gæsterne kan opbevare deres ofte meget dyre cykler. Det vil også være en god idé med faciliteter til rengøring og reparation af cykler, opladning af elcykler, tørring af tøj, salg af energibarrer samt evt. madpakker mv. 

Det giver god mening at blive certificeret BikeFriend i den forbindelse. Det er ikke en svær certificering at opnå, og den sender en vigtig signalværdi om at cykelgæster er velkomne. Det bør også være tydeligt på hjemmesiden, og det kan også være en god idé med fysiske elementer som en plakat eller en cykel på væggen, der relaterer sig til cykling.

Det er også en rigtig god idé at kende ruten, dit hotel ligger på. Receptionister bør kunne rådgive cykelgæster om lokale cykelbutikker samt mulige overnatningssteder et stop i hver retning på ruten. Optimalt set har de prøvet turen selv.

Vandreferier

Vandrere er lidt mindre “besværlige” at have som gæster end cykelturister, da de ikke er så udstyrstunge. De behøver hverken at opbevare eller oplade en cykel. Det, en vandrer har med sig, kan opbevares på værelset.

Ud over det gælder mange af de samme kommentarer som hos cykelgæsterne. Hvis du vil tiltrække vandreturister så tag ejerskab over det. Vis det på din hjemmeside og i receptionen. Hav lokale kort liggende, som de kan benytte sig af og sælg evt. nogle snacks, de kan have med sig samt evt. madpakker. Kend ruter og relevante butikker i nærområdet.

Udvikling af ruter

Vi har arbejdet med udvikling af store tværnationale cykel- og vandreruter. At udvikle en rute kræver, at der tages en række forskellige hensyn. F.eks. skal afstanden mellem de forskellige stop på ruten passe til den længde en etape typisk vil have (for gående, cykler eller elcykler). Dernæst skal infrastrukturen passe til behovet. Det skal helst være muligt at gå eller cykle hele vejen uden f.eks. at skulle op på en bro uden gang- og cykelsti undervejs. Der skal i det hele taget være hoteller, indkøbsmuligheder og rimelige toiletforhold, hvis en rute skal fungere ordentligt.

Det er naturligvis behov der skal opvejes mod hvad det er vigtigt, at gæsterne rent faktisk ser og oplever undervejs. Disse skal typisk også tage hensyn til, at de forskellige destinationer undervejs på ruten bliver tilgodeset nogenlunde ligeligt.

Det giver også mening at tænke i ensartede forhold undervejs på ruten. Det dur ikke at kombinere en overnatning på et firestjernet hotel den ene nat med et vandrehjem den næste.

Der kan også tænkes i temaruter. Det kan f.eks. være interessant for nogle cykelgæster at køre en gastro-rute, hvor der er stop ved gode restauranter undervejs.

Sport og aktiviteter

Aktiv ferie kan naturligvis også omfatte andre outdooraktiviteter end cykling og vandring. Vi har f.eks. hjulpet surferklubber og andre oplevelsesudbydere. 

Ofte er den aktive del af ferien et delelement af det samlede tilbud. Det kan f.eks. være en campingplads, der tilbyder vandreture, bueskydning, yoga eller andet. Vi kan hjælpe jer med, hvordan i former jeres tilbud og markedsfører dem mod de rigtige kunder.

Erfaring med aktiv ferie

Her er eksempler på opgaver, vi har udført, der relaterer sig til aktiv ferie / outdoor

Share This