Vælg en side

Strategi

Du har brug for skarpe øjne

At udvikle din forretning eller region inden for salg, kommunikation og forretningsudvikling i turisme og oplevelsesøkonomi kræver friske øjne og erfaring på området.

ORANGE elevator har begge dele, og vi lever af at gøre dine forretningsudfordringer til dine styrker. Vi står klar til at fortælle dig sandheden om din forretning – for vi ved, at du ikke har brug for at blive pakket ind. Du har brug for at blive understøttet af et hold af eksperter.

Vi er gode til at rådgive på den overordnede strategi såvel som at udforme nye tilgange, der baserer sig på de menneskelige ressourcer, du har til rådighed. Sammen med dig laver vi i sidste ende det helt rigtige greb, det helt rigtige koncept og binder det op på den helt rigtige tilgang. Det er strategi for os.

ORANGE elevator Strategi

Typer af strategiopgaver

Strategi er en kategori, der i virkeligheden omfatter næsten alle former for rådgivning. Og det er et område, hvor vi virkelig gør en forskel for vores kunder. Vi ser det som de højere luftlag, hvor den overordnede tilgang skal lægges – men også der hvor retningslinjerne for det eksekverende arbejde lægges. Ofte er det et område, der i større eller mindre grad bliver overset i små og mellemstore virksomheder, fordi der er travlt med driften, men hvis virksomheden skal vokse, er det noget af det vigtigste at arbejde med. Her er nogle eksempler på, hvad vi kan hjælpe dig med:

Konceptudvikling

Konceptudvikling er et godt sted at starte. Det kan f.eks. handle om, at du gerne vil tiltrække en særlig type kunder, og hvad du skal gøre af tiltag, for at det bliver muligt. Det kan også bestå i udvikling af pakkeprodukter, så du ikke kun sælger dit kerneprodukt, men også andre elementer – evt. i samarbejde med andre aktører i lokalområdet. 

Branding

Branding er et vigtigt element af dit arbejde med at tiltrække den rigtige målgruppe. Det handler om, hvordan dine kunder opfatter dig, og det er derfor et arbejde, der bygger på en helhed. Hvis du f.eks. går efter et luksussegment, er det ikke nok, at dit hotel eller din restaurant ser flot ud. Helhedsindtrykket skal understøtte det samlede brand. Personalet skal vide, hvordan de skal opføre sig over for kunderne, og hjemmeside, nyhedsbrev, sociale medier mm. skal sende det samme signal i den samme tone of voice. 

Bæredygtig udvikling

Vi er heldigvis ved at være der, hvor det at arbejde med bæredygtighed ikke kun er godt for klimaet men også for forretningen. Flere og flere kunder har bæredygtighed i tankerne, når de foretager en booking. De store bookingsider begynder også at have bæredygtighed som et sorteringsvalg, når du f.eks. søger efter et hotel. Vi kan hjælpe dig med at træffe de rigtige valg, når det kommer til bæredygtighed. Både i forhold til et eventuelt arbejde med en certificering og når det kommer til at kommunikere dit bæredygtighedsarbejde ud til kunderne. 

Ledelse

Vi deler gerne ud af vores viden om ledelse og virksomhedsstruktur. Vi har mange års erfaring både fra egne virksomheder, bestyrelsesarbejde mm. Ofte kan små ændringer i, hvordan du styrer din virksomhed, og hvor du lægger dit fokus have en positiv effekt.

Prissætning

Prissætning kan være en svær størrelse, som ikke kun afhænger af, hvad dine egne udgifter er. Vi hjælper dig gerne. Vi kender markedet, vi kender din branche og vi ved, hvad forskellige produkter i branchen typisk koster, hvor meget ekstra du kan tage for pakkeprodukter mv.

Tilskudssøgning

Vi har et godt overblik over, hvad der eksisterer af tilskud, du kan søge for din virksomhed. Det gælder både LAG-tilskud, SMV-programmer og meget mere. Vi hjælper gerne med gode råd og vejledning, så du kan få den økonomiske støtte, du har brug for. 

Dette er blot eksempler på strategiarbejde. Med vores samlede erfaringsgrundlag, kan vi hjælpe mig med de fleste af de spørgsmål og udfordringer, der måtte dukke op. 

 

Caseseksempler – Strategi

Her ses nogle eksempler på vores strategiarbejde

Share This