Vælg en side

Spisesteder

Hjælp og rådgivning til restauranter

Som spisested er du dels en del af oplevelsesøkonomien i dig selv og dels en del af de bundter og pakker af oplevelser, der binder en destination eller by sammen. 
Det handler for spisesteder om at sætte de rigtige planer i forhold til ambition, at løfte de rette partnerskaber for at sikre flere besøgende og ikke mindst at styre køkken og serviceområde bedst muligt.

ORANGE elevator har erfaring med at rådgive på tværs af dine behov og vi har hjulpet mange spisesteder videre med både vækst, effektivisering og samarbejder.

Restaurationsbranchen, fra succesfulde pandekagehuse i Genner til Michelin-stjernebelønnede restauranter i Nordsjælland: Vi arbejder jævnligt sammen med alle niveauer og har viden om kundetyper, strategiske greb for både intern og ekstern organisering.

 

Arbejdet med spisesteder

Vi hjælper dig med forretningsudvikling og rådgivning om din restaurant. Det kan både være strategiske og taktiske overvejelser, der hjælper dig med at skabe et bedre og mere velbesøgt spisested.

Økologi

Et vigtigt spørgsmål for restauranter i dag er, hvor meget der skal satses på økologi og certificeringer. Det økologiske spisemærke fås i tre varianter, hhv. guld, sølv og bronze, afhængigt af hvor stor en procentdel af dine varer, der er økologiske. Det er noget, din leverandør vil kunne hjælpe med. Måske er der ikke langt fra din nuværende situation til det næste mærke-niveau.

Green Restaurant er en certificering, der er relevant for restauranter. Den stiller i øvrigt krav til økologi, så et fokus på Det Økologiske Spisemærke er vigtigt at tænke ind også. Læs mere om certificeringer her.

Der er også andre certificeringer såsom Refood, der er værd at kigge på.

I kan også arbejde med begrænsning af madspild. En nem måde at gøre dette på er at oprette restauranten på Too Good To Go, og lade kunder købe madrester sidst på dagen til en billig pris. Så tjener I lidt på resterne og hjælper miljøet samtidig.

Indretning

Det er en god idé at arbejde med optimering af kontaktpunkter. Folk skal blive mødt af de skilte, vi gerne vil have, at de skal se, når de går ind og ud af restauranten. De skal f.eks. rammes af de rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt (dagens vin osv.). Kundeflowet skal også fungere med seating, betaling mv.

Det kan også være en overvejelse, om lokalerne kan bruges til f.eks. events eller andet.

Prissætning

Det skal godtgøres og forklares, af at ting koster det det koster. I skal tage den rette pris for jeres services, alt efter hvad I serverer, hvad I har af udgifter, og hvem jeres målgruppe er.

Share This