Vælg en side

Bæredygtighed

Få hjælp til bæredygtige tiltag, certificeringer og kommunikation

Grøn udvikling går kun i én retning – men det er en jungle af certificeringer og beslutninger. Desuden er der i vores erfaring langt fra at vælge sin certificering til at opnå den – og derfra til at vise sine valg tydeligt frem i kommunikation, så virksomheden kan drage størst mulig fordel af investeringen.

ORANGE elevator kan både hjælpe med valg af certificering, klare og forståelige handlingsanvisninger for at opnå dem og – lige så vigtigt – sidenhen at koble dem med virksomhedskommunikation og marketing, så værdien fastholdes og markedsfordele opretholdes. 

Orange elevator Marketing

Arbejdet med bæredygtighed

 

Når du første gang beslutter dig for at arbejde med bæredygtighed kan det virke som om, at du er på vej ind i en jungle. For hvor skal du starte, hvad skal du konkret gøre, hvilke certificeringer er de bedste, og hvad skal du i det hele taget bruge det til? Der kan være mange ubekendte, og vi hjælper dig meget gerne igennem processen. 

Undgå greenwashing

Noget af det vigtigste i arbejdet med bæredygtighed er at være både konkret og ærlig. Du skal aldrig påstå, at du gør noget bæredygtigt, hvis det ikke er tilfældet. Og lad være med at have en sektion om bæredygtighed på din hjemmeside, hvis den bare er fyldt med tom luft og postulater. Hvis du vil arbejde med bæredygtighed, skal du være konkret i din kommunikation. Det er heldigvis nemt nok, da der er virkelig mange konkrete tiltag, du kan gøre.

Certificering

Et af de bedste råd, vi kan give, er, at sigte efter at få en certificering. Ud over at du, når du når så langt, kan markedsføre dig på at have den pågældende certificering, så vil de krav, der er opstillet give dig nogle konkrete målpinde at arbejde hen imod. Nogle certificeringer indeholder mere end 100 forskellige krav. Mange af dem opfylder du med sikkerhed allerede. Andre vil være nemme nok at nå. Andre igen  vil kræve en større indsats. 

Hvilken certificering, du skal vælge at gå efter, afhænger af, hvilken type virksomhed du har. Du skal i hvert fald undgå certificeringer, der kan købes eller ikke omfatter krav. Gode eksempler på certificeringer er Green Key for hoteller, Green Restaurant for restauranter og GSTC for oplevelsesvirksomheder som f.eks. rejsebureauer.

Kommunikation

Arbejdet med bæredygtighed åbner for rig mulighed for kommunikation – især hvis du går efter at blive certificeret. Du bør begynde kommunikationen, så snart du har besluttet dig for at blive certificeret. Derudover kommer der en lang række nedslagspunkter undervejs, hvor du vil kunne fortælle om konkrete nye tiltag, du har indført. Og så selvfølgelig fortsætte, når certificeringen er opnået. 

Kommunikationen bør foregå på alle dine vante kanaler. Både de online kanaler og i den fysiske verden på dit hotel, i den restaurant eller hvor du nu har mulighed for det. Du kan læse mere om markedsføringskanaler her.

At arbejde med bæredygtighed bliver vigtigere og vigtigere. Ikke kun for klimaet men også for dine kunder. Flere og flere vælger aktivt bæredygtige virksomheder til, når de skal planlægge en oplevelse. Det er bare endnu en god grund til at komme i gang med arbejdet.

Erfaringer med bæredygtighed

Her er eksempler på vores arbejde med bæredygtighed

Share This