Vælg en side

Hoteller

Vi mestrer kunsten at sælge dit hotel

Overnatning er centralt for velfungerende oplevelsesøkonomi – men markedet er fyldt og det kræver sin hoteldirektør at holde belægningen på rette niveau. Vi er vandt til at rådgive overnatningssteder overalt i Danmark og vil også meget gerne vise dig, hvad vi kan gøre for at hjælpe dit sted videre.

Fra Hotel Løkken i norden til Hotel Allinge på Bornholm, Benniksgård Hotel i det sydlige Danmark og mange flere, har vi arbejdet med hoteller og deres særlige udfordringer med både B2B og B2C.

Arbejdet med hoteller

 

ORANGE elevator har mange års erfaring i at rådgive hoteller og hjælpe dem med at drive en bedre forretning. Vores kunder omfatter fra små B&B’er til grupper der ejer flere store hoteller. Vores konsulenter har derfor et godt indblik i de udfordringer, du står med, hvad enten det drejer sig om at drifte et hotel, eller hvis du har planer om udvidelse, ombygning eller lignende.

Sæsonudvidelse

De fleste hoteller kender nok til det, at der er perioder, hvor det er nemmere at sælge sine værelser end andre. Måske er der ligefrem perioder om sommeren, hvor værelserne sælger sig selv. Om efteråret stilner det så typisk af. Der ligger en stor potentiel ekstra indtægt i at kunne sælge flere værelser i denne periode.

Typisk handler det om at finde måder at henvende sig til andre kundesegmenter, end dem der besøger hotellet om sommeren. Måske ligger hotellet et sted, hvor det vil være velegnet som overnatningssted for håndværkere. Så er det om at få fortalt den historie. Det kan også være, at hotellet ligger på en cykelrute, og ville være godt for cykelgæster. Så vil det også være en potentiel målgruppe – hvis naturligvis at hotellet bliver indrettet, så der er sikker cykelopbevaring mv. Læs mere om cykelgæster her.

Medarbejdere

Ofte kan der også arbejdes med medarbejdernes rolle. Det er f.eks. en god idé med regler for tone of voice, som selvfølgelig skal passe til hotellets øvrige brand og stil. Der kan også være en idé i at oplære dem i, hvad de kan sige til forskellige gæster. Ligger hotellet f.eks. på en større cykelrute, vil det være smart, hvis receptionisterne kender til lokale cykelforretninger samt til hoteller et stop længere nede ad ruten i begge retninger.

Udvidelse

Vi kan hjælpe dig, hvis du står med overvejelser omkring køb af ekstra hotel-ejendomme, tilbygninger, eller ombygning af det eksisterende. Indretning og udformning skal passe til de kunder, du ønsker at tiltrække.

Overvejelser omkring stjerne-vurderinger og bæredygtighed bør også tænkes ind med det samme. Hvis du driver et firestjernet hotel og godt kunne overveje at gå efter den femte en dag, vil det være dumt ikke at tænke kravet om suiter ind i hotellets grundplan. Ligeledes er det dumt at installere nye vandhaner, der ikke lever op til Green Keys kravspecifikationer, hvis du går med overvejelser om at blive certificeret. 

Salg af pakker

En måde at skabe mersalg på er at lave pakke-produkter. I stedet for kun at sælge overnatninger, kan du f.eks. tilbyde en weekend der også omfatter spisning og udflugter til lokale seværdigheder. Det vil typisk kræve noget samarbejde med andre lokale aktører.

Der kan også tænkes i gradueringer af sådanne pakker med guld- sølv- og bronzeprodukter. Ud over at det vil kunne tiltrække flere kunder, kan der også lægges lidt oven i prisen for besværet.

Der kan også tænkes i samarbejder med busselskaber og rejsebureauer, der arrangerer ture i Danmark. Det kan betyde, at man kan få restauranten fyldt eller solgt en overnatning eller to til en stor gruppe på dage, der måske ellers har en lav belægningsgrad.

Opfølgende arbejde

Vi kan hjælpe dig med at holde fast i dine kunder ved hjælp af opfølgende arbejde. De nemmeste at få til at blive nye gæster på dit hotel, er dine gamle gæster. Så sørg for at have procedurer på plads til at bevare kontakten. Gør en indsats for at få dem til at tilmelde sig dit nyhedsbrev og skrive en anmeldelse online. Sørg så for en gang imellem at give dem et godt tilbud i det nyhedsbrev. Og besvar deres anmeldelse – også selv om det “bare” er en kort, positiv en af slagsen. Det skaber et bedre bånd til kunden, at du lige anerkender deres ros.

 

Marketing

Marketing og for den sags skyld også SEO er meget relevant for hoteller som for alle andre steder. Hvis du begynder at arbejde med nye målgrupper så sørg for at lave gode undersider på hjemmesiden, der målrettes disse, og målret specifikke kampagner til denne målgruppe, så de ledes ind på den pågældende underside.

I forhold til målgrupper, så kan det give mening at tænke på kundegrupper, der ligger uden for landets grænser. Danmark er f.eks. en voksende turistdestination for tyske turister. En målretning mod disse kunder vil typisk kræve, at der bliver lavet en tysk sprogversionering af hjemmesiden og noget tysksproget online markedsføring.

Bæredygtighed er også et element, der bør overvejes i forhold til marketing. Flere og flere vælger hoteller til og fra på baggrund af, om de er Green Key certificerede eller ej. Så ud over, at det er vigtigt for miljøet at arbejde med bæredygtighed, kan det også være en god forretning – især hvis du husker at fortælle om sit bæredygtighedsarbejde. Det er noget, vi kan hjælpe dig med. Læs mere om bæredygtighed her.

Erfaring med hoteller

Her er eksempler på cases med hoteller, vi har arbejdet med

Share This